Jan

Jan er 50'erne og bor i Ringsted

Jeg kan huske, at jeg til at starte med fik lov til at sidde og se på, når min søster blev ammet. Jeg husker også, hvordan min mor lod mig smage på mælken, ved at jeg suttede på det andet bryst, imens hun ammede. Det var jo meget harmløst, men da min søster blev større og ikke blev ammet så ofte, husker jeg, at jeg fortsatte med at skulle sutte på min mors bryster. Langsomt op gennem de næste 7 år begyndte jeg at skulle føle og massere hende i skridtet, imens jeg suttede på hendes bryster og overgrebene tog til i styrke. De sidste år var der tale om fuldbyrdet samleje.

Samtidig med at overgrebene tog til i både styrke og længde, blev det langsomt sådan, at jeg følte, jeg kun var noget værd, når jeg tilfredsstillede min mor seksuelt. Hvis jeg ikke gjorde, som hun ville, kunne hun ignorere mig i timer, dage eller uger, indtil jeg igen tilfredsstillede hendes behov. Hun så lige igennem mig og svarede ikke, hvis jeg spurgte hende om noget. Jeg fik en indre følelse af, at jeg slet ikke eksisterede.

I takt med at jeg blev ældre, blev jeg også mere bevidst om, hvor anderledes jeg var og hvor forkert det, som foregik, var, men jeg befandt mig altid i en anden verden, når overgrebene stod på. En verden hvor jeg var stærk og hvor jeg fik kærlighed og omsorg. Jeg var i tæt kontakt med Gud og jeg var ofte også i en form for trance i form af bøn.

Som voksen ser jeg tilbage på det som en form for meditation, hvor den virkelige verden forsvandt og hvor alt var godt. Jeg har hele mit liv haft en fantasiverden ved siden af den virkelige verden.

Jeg havde et brændende ønske om at stifte familie, en rigtig familie, men jeg kunne ikke, selvom jeg virkelig prøvede. Jeg tænkte ikke så meget på incesten. Dog dukkede der ofte billeder op i min hukommelse, hvor jeg så min mors nøgne krop og specielt hendes bryster, men det blev til en del af mit liv og jeg fortrængte det langsomt til det til sidst var ude af min bevidsthed.

Jeg har det meste af mit liv enten været gift eller i et fast forhold. Hver gang jeg blev elsket og flyttede sammen med en kvinde og hun begyndte at kræve bare en smule af mig, flygtede jeg til andre kvinder og sex. Det blev til en besættelse, på samme måde som mit forbrug af spiritus og stoffer blev til et misbrug. Jeg var blevet afhængig af jagten, nedlæggelsen, fornedrelsen og svigtet. Det var et helvede, som jeg ikke kunne komme ud af. Det var det stof, som fodrede følelsen af, at jeg ikke var noget værd, at jeg kun var god nok, når jeg ydede sex.

Mine misbrug overtog mit liv og det blev forfærdeligt. Til sidst så jeg ikke ingen anden udvej end at tage mit eget liv. Det blev til i alt 9 selvmordsforsøg. To gange var jeg klinisk død men blev bragt tilbage til livet. Jeg kunne ikke leve og jeg kunne ikke dø. Jeg røg ind og ud af hospitaler og psykiatriske afdelinger, var i flere afvænnings tilbud men hver gang jeg blev alkohol og stoffri, vendte smerten tilbage og dermed også misbruget.

På et tidspunkt, hvor jeg igen, igen var indlagt på lukket afdeling efter et selvmordsforsøg, mødte jeg en kvinde, som kom til at ændre mit liv. Hun var ansat som psyko- og fysioterapeut og var meget opmærksom på mig. På et tidspunkt kom hun til mig og sagde nogle ord, som jeg ikke kunne tage til mig med det samme men som senere kom til at betyde meget. Hun mig, så igennem mig og sagde:

“Du er et godt menneske og du fortjener et godt liv.”

I første omgang blev jeg vred og tænkte, hvad hun bildte sig ind. Hun kendte mig jo slet ikke. Senere var hun en stor medårsag til, at jeg kom i behandling igen – min 4. behandling. Da jeg blev clean, gav hendes ord pludselig mening.

Den terapi jeg har fået – og stadigvæk får – er guld værd. Jeg har fået nogle værktøjer, som jeg arbejder med og jeg lever hver dag med glæde og tiltro til livet. Ikke som før, hvor jeg kun med nød og næppe overlevede.

Jan holder foredrag om hans liv, erfaringer og oplevelser og kan kontaktes via sin hjemmeside http://jan-poulsen.dk